Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 6 —
at kjæmpe mod og saa herligt at vincle over. Og
endelig — der er prinsessen, hun den yngste og vakreste,
som det altid endte med, og som gav Askeladden halve
riget og al livets lykke.
«Ta, i eventyrene er det alt dette, i eventyrene og
aldrig i det virkelige liv, mener du?
End om jeg nu kunde fortælle dig, at det lindes i
det virkelige liv alligevel alt dette, som eventyrene
fortæller dig om?
Du vil ikke tro det nu; men naar du blir ældre og
ser tilbage paa din barndom og dine ungdomsaar, og
du tænker paa alt det, som hændte dig da, saa vil du
kanske gi mig ret og si, at det var der altsammen.
Ridderen i den gilde rustning, det var dig selv,
som fri og glad lekte og drømte i dit
barndoms-paradis. Grimsborken var din egen koselige, kjække
Blakken eller Svarten, som drog dig paa saa mangen herlig
kjøretur med klingende, dansende dombjælder i
knitrende jule veir, eller bar dig paa sin ryg, naar du stolt
red den til havnen og i tankerne indbildte dig, at du
mindst var ridder Roland. Og Lillekorts vidunderlige
skil) — ja, du synes det høres lidt meningsløst ud —
men det var din første lille barkebaad, som du selv
havde laget, med flagrende seil af en hvid fille, og som
stolt seiled og kuldseiled i dammen ude paa gaarden,
der, hvor England og Spanien kunde naaes lige saa let
og fort som med Lillekorts skib. Og •—• var ikke din
barkebaad fuldt saa stor som dette, saa var den nu
ialfald saa liden og fik som ingen ting plads mellem alt
det rare, du havde i lommen din før.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
