Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bare i geografien har læst om høie snefjelde, saa var
det første, de saa, naar de slog sine øine op om
morgenen netop hvide snetopper, som farvedes rosenrøde af
morgensolens første, deilige straaler. Mens du kanske
noksaa. møisommeligt har maattet lære om hvilke trær
vokser høiest tilfjelds, og om hvor mange meter tilveirs
du maatte for at finde trægrænsen, saa har dette for
mine børn været den simpleste sag af verden. Vi har
bare taget os en pen liden spadsertur paa en halv times
tid ovenfor præstegaarden, saa saa de nok selv saa grant,
hvor granen slutted og bjerken, stakkar, blev ganske
alene og stod der med lange mellemrum, kroget og
veir-bidt i fjeld vinden, indtil den ikke kunde mere, men la
sig ned paa maven og krøb opefter fjeldet indimellem
mosen — den blev til dvergbjerk eller kjærringris, som
de siger her.
Hvad det kan være for slags bygd dette, spør du,
som ligger slig oppe ved trægrænsen?
•Ta — saa svært storartet kan det nu ikke være
her, det skal jeg indrømme. Og hvis du synes, at det
ikke er noget ved en spadsertur, uden du møder rigtig
mange fine kjøretøier og pyntede folk, saa ved jeg ikke,
hvad du vilde si, om du blev med os paa en tur, for
vi møder nu aldrig andet end et vedlæs eller et
moselæs. Og af gaaende —- naa ja, det hænder jo, at vi
paa en og samme tur kan møde en mand, som heder
Per og en kjærring, som heder Kari, en gut, som heder
Velt-Per og en jente, som naturligvis lieder Velt-Kari;
men naar jeg skal si det, som sandt er, saa hænder det
nok oftere, at en her kan fare bygden gjennem fra ende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
