Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 12 —
til anden uden at møde en levende sjæl. Slige dage
kunde være lidt studselige. Men da vi mærked det, at
vi saa sjelden mødte folk. saa koldt vi rent op at se
efter dem; og naar vi saa imellem øined et menneske
langt borte, saa tog vi det som en storartet overraskelse
og hengav os til de vildeste formodninger om, hvem det
vel kunde være. Tænk, om det var den eller den fra
byen, som vilde besøge os! Jo pyt! det var naturligvis
bare lian Per eller hun Kari, som var ude og rusled
igjen!
Eller det var en af os, som opdaged hjulspor i
veien, aldeles friske spor! Der havde kjørt nogeu nu
ganske nylig! Og ikke var det kjærrehjul heller; det
maatte altsaa være karjolskyds. Du store min, hvad
skulde vel dette betyde? Kanske nogen var reist efter
doktoren, som bodde en 6—7 mil herifra? Nei, vi
maatte ha hørt i præstegaarden, om nogen var syge.
Men kanske det var efter dyrlæge? Ja, det skulde du
se! Og mon de saa reiste efter amtsdyrlægen, eller mon
de bare hented han Per Lykkjen, som havde kureret
mere end et dyr i sit liv, selv om lian aldrig havde gaat
paa nogen dyrlægeskole. Ja, der var dem, som mente,
at ingen maatte by til at maale sig med han Per
Lykkjen!
Men hvem kunde det nu være, som havde en syg
ko nu? Skulde tro, det var hun „Morskoll" paa
Hougen, som var daarlig, for hende havde en set halte
en dag?
Ja, det skulde du se, det var, stakkar!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
