Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 27 —
Johoda, joda, det skulde vi gjøre.
Men heldigvis, eller uheldigvis, syntes nogen, mødte
vi aldrig nogen, trods alle de mistænkelige spor, som
formodentlig var efter vor egen fuglehund, som havde
den slemme vane at gaa paa rypejagt i al hemmelighed
paa egen haand. Vist er det ialfald, at bestandig
mang-led den vesle kloen, som gaardsgutten havde fortalt var
det ubedragelige mærke paa ulvespor.
Men om der ikke findes dyr i vor skog, som vi
behøver være ræd, saa er der nok af dyr, som er ræd
os. Forfærdelig sky og rædde os er de, endda mere
undselige for folk end smaabørn, som vokser op her i
bygden, blir. Om det saa er den store, svære elgen,
som ser ud til at kunne knuse os med et eneste spark
af sin vældige fod, saa sætter den vetskræmt afsted i
lynende gallop, bare den faar tæften af os smaa
puslinger.
Men du skal ha vanket noksaa længe i skogen, før
du faar se noget andet af alle disse dyrene, som bor
der, end sporene deres, og saa lidt pusling og tusling
lier og der, saa meget, at du føler, du er ikke alene.
„Det ruskar i ro, det trillar i tro, for en trinnan ligger
i trararo".
Disse rare, meningsløse ordene faar ligesom mening
inde i den tyste, hemmelighedsfulde skog, livor den mindste
lyd høres Og skræmmer en op:
Hys, hys, hvad var det?
„Det ruskar i ro, det trillar i tro", — det er ikke
andet at svare paa det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
