Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 28 —
Men alle sporene maa du lære at kjende; dem
kjender ialfald alle børn her fra de er ganske smaa.
Først er det harens; de er nu meget lette at kjende,
saa rart og trekantet som den sætter labberne sine, og
slig som den farer og vimser allesteder, saa det er ikke
godt at vide, hvorfor ordsproget siger, at ingen ved, hvor
haren gaar. Jo, det ved vi saa svært godt; men faa
se den selv, det er rigtignok adskillig vanskeligere.
Saa er det sporene hans Mikkel, et og et lige efter
hverandre, saa en skulde tro, alle fire benene dens sad
efter hverandre, slig som smaabørn tegner en hest eller
ko; men det ved vi nu, at de ikke gjør, saa det er vel
bare dens sædvanlige rævestreger, at den gaar saa rart
og vil prøve paa at indbilde os, at den er saa retlinjet
og ligetil som mulig, og slet ikke saa kroget og slu, som
eventyrene vil gjøre den til.
Og saa ekornsporene. Jeg er sikker paa, du vilde
bli glad i dem og si „stakkars liden", eller noget sligt,
naar du lik se dem, for de er ligesom saa rent søte
og uskyldige. Et lidet sprikende liop med lange
mellemrum.
Røskattens spor kjender vi ogsaa. Den er saa
lavbent, at du ser hele kroppen aftrykt i sneen, og det hele
ser ud som en lang harelab, slig som pigerne bruger til
at smøre blanksværte paa støvlerne vore med.
Saa er det oterens, som ser ud som en dyb rende
efter en tømmerstok, og musens, som bare er en fin
streg fra træ til træ. Og saa det modsatte af et
muse-spor, de største af alle de spor, vi kan træffe paa. i
norsk skog, elgens vældige runde efter dens fire digre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
