Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 33 —
fra nu af bare vilde blit en lidelse, maatte vi gi den et
slag med skistaven!
Farvel lille hvide rype! og tak for alt det pene, du
har broderet og kniplet til os i skogen!
Fornøielsen var spildt den dag. Og ikke bedre gik
det os en anden dag, da vi fandt en ekorn, som sad
død i en rypesnare. Den sad saa pent med „hænderne"
sammenlagte som til bøn; vi syntes den bad de slemme
mennesker ikke gjøre dette mere:
„Jeg er nu død, saa for mig er det det samme;
men jeg ber for alle de smaa kameraterne mine, som
hopper saa glade om i skogen og aldrig har gjort et
menneske fortræd — vi har jo bare hoppet og leket!"
Og vi saa og vi saa paa de smaa labberne dens,
som ligned saa livagtig to lubne, koselige barnehænder;
og havde det ikke været for skams skyld, saa havde vi
kysset den allesammen og bedt den om forladelse, fordi
menneskene er saa slemme mod saa mange af skogens
smaa søte dyr. —
Og saa glad som disse dyrene er i ungerne sine.
Vi traf en sommerdag paa en røi med et stort kuld af
smaa unger. Ungerne stakkar, var saa uskyldige, at de
havde ikke vet til at være rædde os; de for bare som
nøster og trilled om mellem hverandre. Men moderen
— hun blev pludselig fra en huslig, hverdagslig høne
forvandlet til en stor, tragisk kvindeskikkelse, som,
glemmende al fare for sig selv, gik frem og tilbage med
store, fortvilede bevægelser. Med heltemod trodsed den
os, tænkte bare paa de smaa dumme, pibende, deilige
ungerne, som slet ikke vilde forstaa, hvad mor vilde!
H.Lassen: Barnebog. 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
