Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til tidernes morgen, da fuglene fløi omkring i Paradisets
have. Hør saa, hvad det blev for et yndigt lidet eventyr:
— Det var en aften, efterat engelen Gabriel havde
fulgt Adam og Eva ud af Paradis. To dompapper, en
han og en hun, havde alt sat sig til ro paa ett ben i
en kastanje og havde faat sin første kvældslur med
nebbet under vingen. Graa var de begge to den gangen.
Saa vaagner de op ved et skrig: „Hjælp! Brand,
brand i rosernes leir!"
Det var de skøieragtige natsommerfuglene, som
havde siddet og kjedet sig, fordi alle de andre sov, som
■havde fundet paa dette for at vække de andre fugle i
haven. Og oppe paa en høi, hvor de deiligste roser stod
og blomstrede lued endnu aftensolen, saa det saa ud,
som det var brand der oppe. Alle de andre fugle skjønte,
det var bare skøierstreger; men dompappen, som ikke
var saa klog som de andre, trodde, det var sandt.
„Hører du, Pipelipipipa", sa den og gned sine
øine, „vi maa være med at redde roserne".
„Neimen om vi gjør", mente Pipelipipipa, „skal vi
svi vore fjær op? De er stygge nok før!"
„Men i en af de rosenbuskene er vi jo klækket ud,
Pipelipipipa, den er vort fædreland; og om vi skulde lade
vort liv–- —" Og dermed fløi den lille modige
dompap lige lukt ind i rosenbuskene, mens alle de andre
fugle skoggerlo og raabte: „Pappengraa, graapap, brænd
dig nu ikke!"
Men da den lille tapre fugl opdaged, at den var
narret, perled en taare i dens øie og en bloddraabe paa
dens graa bryst, fordi den havde revet sig paa en torn."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
