Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 53 —
jeg i vinter blev saa godt kjendt med mine tre dompapper.
Vi liavde sat et juleneg paa en stang i den dybe sne foran
stuevinduerne, og did kom dompapperne hver dag. De
tog sig saa nydelig ud der ude i det gule neget og paa
den hvide sneen, at det første, jeg gjorde hver morgen,
var at gaa hort til vinduet og se paa dem, og jeg fandt
snart ud, at det var nok rigtigt det, Wergeland havde
fortalt om dem. Hør bare:
Tidlig om morgenen, straks det blev lyst, kom de
to røde og spiste af kornneget, og først langt ud paa
dagen kom den graa.
Aa liaa! tænkte jeg, det er altsaa sandt, at
Pipeli-pipipa er søvniggrætten og gjerne vil sove længe om
morgenen. Og det er nok sandt ogsaa, at den røde er
snillere, for bestandig, naar Pipelipipipa kom ud paa
formiddagen. saa fulgte en af de røde med og sad hele
tiden paa den iskolde sne nedenunder neget og vented
taalmodig, til hun blev mæt, men spiste aldrig selv da.
Og saa bidende koldt som det var de dagene! Over
tyve kuldegrader og en skarp nordenvind. Alligevel sad
han saa stille, vugged bare af og til sit deilige
rosenrøde bryst mod den hvide sne, mens Pipelipipipa sad
lunt inde i neget og spiste sig mæt.
Siden det bestandig bare var én af de røde, som
fulgte den graa, saa tænkte jeg mig, at dette var hendes
mand, mens den anden formodentlig var en hyggelig
ungkar, som kom i familien for mandens skyld, og som
han havde hygge af, mens Pipelipipipa sad doven og sov
udover formiddagen.
Det blev koldere og koldere for hver dag, og korne!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
