Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 57 —
mer om; for lier ligger sneen maaned efter maaned lige
deilig og frisk; lier er skibakkerne saa lange og
vidunderlige, at de aldrig synes at ende; lier flyver vi
mellem himmel og hvide fjeld og gjennem snedækket skog
paa rare, krogete vinterveie, hvor en maa svinge og snu
saa braat og morsomt og sommetider sidde helt paa huk
for at smette under trær og kvister. Og en ting til: du
kan trille og rulle saa meget du vil; ingen ser dig, uden
nu og da en fugl, som snadrer og ler i luften, eller en
liden klarøiet ekorn, som hopper forskrækket hort i næste
træ og slet ikke forstaar sig videre paa skisporten.
Skogen og den jevnt skraanende fjeldvidde ligger
lige bag præstegaarden; derfor synes alle vi, som er
glade i at gaa paa ski, at ingen gaard i verden kan ligge
beleiligere til. Har du lyst til at være med os paa
skitur, saa skal jeg fortælle dig om en vinter, da vi især
havde saadanne prægtige skiture hver morgen, før vi
begyndte skolen.
Vi var seks, som gik paa ski her da: Far, mor,
lærerinden og tre børn.
Tidlig om morgenen begynder det saa at ramle ude
paa verandaen; alle skierne skal ned og bindes paa; og
der blir en spænding, pusting og pæsing indtil alle
remmer og spænder er i orden.
Saa bær det ivei.
„Puli, puh!" pæser mor, „det leter paa gammelt
folk".
Men vent lidt. Du har kanske læst eventyret om
ham, som kunde den kunsten at gjøre gamle kjær ringer
om td unge, friske jomfruer? Pyt, den kunsten kan vi *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
