Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 02 —
du faar undskylde mor; hun er snart saa gammel som
alle haugene.
Ragna staar ogsaa rank som et lys og — duhber
ned ret som det er; men det gjør ingen verdens ting;
lynsnart er hun oppe igjen, ryster sig hare lidt, som en
liden hund, naar den har tat en liden dukkert i vand,
og fortsætter saa, uden at ha stanset rækken. Især er
det en sving, hun aldrig klarer; og der ser mor
sommetider, at hun blir toppende sint, for hun ryster sneen af
sig i raseri, og jeg er sikker paa, hun siger: „Den fille
svingen!" mens hun tar et vældigt tilsprang og sætter
af sted, som om det gjaldt livet at naa igjen Inga, som
altid er foran hende, og som er saa ertende overlegen
paa ski, at endnu aldrig nogen af os liar set hende
stupe.
Foran Inga igjen flyver den unge, kjække
lærerinden afsted som en lofotbaad for fulde seil. Men ogsaa
hun har sit svage punkt et sted i bakken, nemlig i
myren med det samme den bratte knækken ender. Der
gjorde hun en dag et vældigt kast og efterlod sig et
dybt søkk — derfor maatte hun siden hede „Bølvi
Myrsøkket" efter en troldkjærring i et eventyr, vi nylig
havde læst.
Foran hende farer far og Einar, som er hævet over
alslags kritik i bakker og knæk og hop, og de kjender
ikke til sligt som „svage punkter". Men — saa har de
nu hverken skjørter eller haarfletter at trækkes med
heller! og jeg undres rigtig, hvordan de vilde klare disse
besværlige greier, som vikler sig om benene og vil hænge
sig fast i alle de busker og stubber, vi farer forbi?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
