Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 82 —
saa laa de aldeles udmærket og paastod alle tre, at de
var kommet paa sin rette hylde i livet.
Og saa murende stille som de maatte ligge for ikke
at falde ned af de smale hylder; saa vi voksne blev
enige om, at det var en glimrende maade at anbringe
sine børn paa, naar man ønsked ro! Ja, vi beslutted
os til at anbefale denne metode for familier, hvor der
var „14 levende børn", som en liden gut engang sa til
mig, at de var hjemme.
Vi andre satte eller lagde os saa mageligt, vi kunde,
paa bænk erne; og da vi havde benyttet vore huer til at
stoppe i de trækfulde vinduer, blev der formelig lunt.
Saa deilig trætte og døsige vi laa der og saa ind i
de glødende bjerkekubber — — — — — — — —
— — nei, nei, dette gik ikke an! End om vi søvned
allesammen, og disse paa hylderne kom trillende udover
os andre! Nei, vi fik linde paa noget.
Lad os synge! Ja, vi stemte op alle vore
tostemmige sange.
„Nu Hanna, syng lidt du nu", bad en. Hanna blev
sprutende rød; men vi saa godt, hun havde lyst; ogsaa
la hun ivei med „Hulda og Hjalmar", „Mine hænder er
bundne med jern" og mange fiere yderst sørgelige viser,
som ikke destomindre i høi grad forøged vor munterhed.
Alt blev morsomt heroppe, saa det fik ikke hjælpe, om
Hulda og Hjalmar graat saa taarerne siled og aldrig i
verden tik hverandre; vi graat saa vist ikke! Men faldt
latteren paa de aller sørgeligste steder, saa trøsted vi
os med, at det vel var hændt for meget længe siden,
saa baade Hulda og Hjalmar havde stridt ud nu.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
