Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 85 —
til at si det samme som hun om spinding og vævning,
om kua eller kalven. Snart lærer de ogsaa de
almindeligste talemaader, som de siger saa veslevoksent og
fornuftigt, at en næsten kunde bli flau over at ha snakket
til dem som til andre smaabørn. Og gutterne er smaa
voksne karer med det samme skrædderen har syet de
stive tunge vadmelsklæder til dem. Det er ingenslags
forskjel i dragten paa en treaars gut og en gammel
mand, og derfor falder det ssa naturligt, at disse smaa
karene bær sig ad akkurat som de store, at de „gaar
med voksent sig i knærne", som Hans Aanrud saa
morsomt har skrevet, at de spytter og ser karslige ud og
gaar betænksomt ind og ud af dørene og begynder at
snakke, om vernet vil holde til kvælds, eller noget om
sæler og sælepinder.
Og hjemme snakker de ogsaa til dem som til voksne
folk, skjænder paa dem, naar de vil leke og snakker
bare om, hvor meget det er at bestille paa alle kanter.
Og saa er det ingen anden raad da end at spytte i
næverne, ta fat i tunge voksne greier og lade, som om
der aldrig fandtes noget, som hed sidsten og gjemsel.
Men — saa svært dybt sidder ikke kjærringpratet
og karsligheden; det mærker en nok, naar de faar været
paa skolen nogen dage.
Ingen lærer eller lærerinde nutildags snakker til
børn som til voksne; de lægger netop an paa selv at
være saa barnslige som muligt og gir agt netop paa det,
som er barnsligt hos sine elever. Og derfor varer det
ikke mange dage, før disse veslevoksne børn med de
alvorlige udtryk er blit aldeles forvandlede i skolen —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
