Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 87 —
Godt, at der ialfald er en vandsaa allesteder, saa de kan
gaa bort i den og ta sig en slurk iskoldt vand at svælge
tørmaden med. Og det gjør de da ogsaa tidt og ofte;
jeg bar aldrig set skolebørn ha slig en mærkværdig trang
til at drikke vand uafladelig.
Paa præstegaarden bor der gjerne en skolegut. Ifjor
var der en rigtig snil, blid liden fyr, som hed Peder,
men som lians nye kamerater i præstegaarden fandt paa
at kalde Pemand. Det skulde være som et slags
kjælenavn, for de var alle saa glade i ham.
Flink paa skolen var han ikke, det var synd at si;
men jeg vil se paa den, som kunde bli sint paa Pemand,
selv om han sa, at 2 X 3 = 19!
For han sa alt, selv de mest ravgale ting med den
lyseste freidighed og med de blankeste og mest lyseblaa
øine. Og saa var det de smilehullerne lians — nei,
2 X 3 lik heller være 19 saalænge!
Iaar havde lian med en liden søster, som hed Anne,
som ogsaa skulde begynde paa skolen. Og nu var der
da blit ligesom baade husfar og husmor i husstellet deres,
og de var blit to til at fare paa staburet efter brødlefserne
sine og den lille smørøsjen og til at rende i hælene paa
hverandre ind i kjøkkenet og faa lidt melk og laane en
øse og to skeer, naar de havde bestemt sig til at spise
sold til et maaltid. Da kom de bestandig ind begge.
Pemand skulde nu ligesom føre ordet; men Anne fulgte
altid med som et slags adjutant. Men nu hører det ikke
med til god folkeskik her i bygden straks at si, hvad en
vil, naar en kommer ind et sted; nei, om det haster
aldrig saa meget, saa maa en staa ret op og ned en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
