Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•6
HELENE LASSEN.
Det betyr ingen ting længer; for nu
begynder nye liv, ti tusen gange kjærere og vigtigere
end ens eget.
Ens egen lykke?
Vi blaaser af det hele! En ren lettelse er
det at kunne skyde sig selv saa helt tilside.
Desuden, dette er jo lykke — kan nogen
glæde sammenlignes med den at se det vokse og
gro omkring sig, se det sprætte af ungdom og liv ?
Deiligt er det at se dem leke barndommen
gjennem med de samme store, lyseblaa vinger.
Yi mærker, vi har ikke glemt disse vingers
flugt, vi heller, endnu. Vi fæster et par paa
vore skuldre — og leker barndommen om igjen.
Og hvilken mor tviler vel paa, at hendes
barn skal bli lykkelige?
Med svulmende stolthed ser hun paa dem
og siger: Kan nogen nænne at gjøre mine barn
jioget ondt?
Ingen sag heller, saa længe hun kan passe
dem selv baade dag og nat. Yærre blir det,
naar de skal ud i verden, og hun ikke længer
kan følge dem selv overalt.
Men da er det, hun faar gjøre som Frigg
gjorde for sin Balder, gaa rundt og ta alle i ed.
Hvor hun forstaar denne Friggs tanke:
„Sende bud til alle væsener og alle skabte ting
og bede om venskab og fred for Balder" — —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
