Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•40 HELENE LASSEN.
En ung, snehvid alpeviol, af form som en
sommerfugl med vinger, overdrysset inderst inde
af glædens dybrøde purpur.
Som en larve havde hun en tid ligget i en
puppe. Og puppen var alderdommens sløvhed.
Men nu var hylsteret brustet.
Sommerfuglen fri!
Engang til har jeg faat den samme hilsen
fra hende.
Det var i vinter. Da kom sommerfuglen
igjen med hilsen og med bud til mig fra hende,
som er hvert menneskes „første kjærlighed", —
hilsen og bud, at hun lever end, min fine, yndige
lille mor, som var den ømmeste af alle mødre.
Og derfor, fordi hun var saa kjærlig og saa
øm, derfor fik hun sjælens sommerfuglevinger,
vinger saa hvide som bladene paa hendes alpeviol.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
