Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•42 HELENE LASSEN.
selv om vi ser den lige for os. Angaar os
igrunden slet ikke. Vi eier jo da ungdommens
— jeg liavde nær sagt lykkelige egoisme.
Yi lytter bare interesseret, og igrunden slet
ikke videre forfærdet, naar de gamle fortæller.
Yi føler nok deltagelse, men paa samme maade,
som naar vi læser om Pompeji og Herkulanums
begravelse for mange hundrede aar siden. Vi
kan umulig raake ud for dette, selv om vi bygger
vort hus lige under Yesuv! Vi skal nok styre
undaf alle disse skjær.
Ingen af os faldt for alvor paa at tro, at
nogen af alle disse sorger og ulykker, vi hører
om, skulde streife os, end sige ramme os helt.
Det er bare disse stakkars gamle, som har maattet
gjennemgaa alt dette. Og nu er det jo saa længe,
længe siden. Naar et stjerneskud gaar, saa gyser
vi — tænk, om det var en klode, som forgik!
Men i næste øieblik er vi trøstet; thi selv om saa
var, saa er det nogen aar, siden det hændte.
Det er saa langt derop til denne stakkars klode,
som kanske forgik, at lyset bruger aar af tid for
at naa her ned til os og fortælle det. Alt er
gjemt og glemt nu.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
