Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•46
HELENE LASSEN.
„.Ta —" sa jeg nølende.
„Vi havde det ikke godt!" sa hun pludselig,
næsten haardt.
„Havde vi havt det godt, saa havde jeg ikke
behøvet sørge saa, fordi han er død. De, som
har levet lykkeligt med sin mand, er ogsaa de
lykkeligste enker. De, som har levet ulykkeligt
med ham, er ogsaa tifold ulykkelige som enker.
Du ser forundret paa mig ? Det høres ogsaa
rart. Men saa er det.
Der er mange slags sorg i verden, ser du;
god sorg og ond sorg, mild og bitter.
Den milde — ja, den er mild, altsaa. Men
den bitre — aa Gud, hvor bitter!
Og en mild sorg^en sorg over en, jegmisted,
som jeg var god mod, og som var god mod mig
igjen, den sletter aarene ud. De gode minder
er som bløde, kjærtegnende hænder, som stryger
beroligende over os og dulmer smerten. Men de
onde minder, de tunge, bitre, uskjønne, aa, de
svir værre dag for dag, borer sig dybere og
dybere ind i vort sind. De graver, de nager, de
suger paa hjerterødderne!"
„Men," forsøgte jeg at si, „naar alle
minderne om ham er saa pinlige for dig, hvorfor,
ja, hvorfor gjemmer du ligesom saa omhyggeligt
paa alt hans? Her er jo portrætter af ham
overalt, hans værelse ordner du med den største
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
