Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•56
HELENE LASSEN.
Men mor fulgte fremdeles med, interesserte
sig for hans arbeide, var begeistret for hans
planer.
Og — hun var fremdeles den første i
hans liv.
Og stolt er hun over hans kjærlighed og
lykkelig som ingen anden. Hun vaager med en
omhu, som aldrig svigter, over ham. Hun rydder
hver sten, som kan ryddes, fra hans vei.
Og hun siger: Livet er skjønt. Hvem har
en opgave større end min, at vaage over en fin,
ung sjæl?
Og hvem har en lykke større end min, at
være elsket med sønlig kjærlighed af denne fine,
unge sjæl, at faa være hans kamerat, hans
allerkjæreste paa jord?
Hun ser hans feil tydeligere end alle andre;
thi hendes blik er skjærpet af kjærlighedens
fineste følelser. Og hun kan sørge og ængstes
for sin gut. Men — elske ham gjør hun lige ømt.
Det er ikke som i kjærligheden mellem mand
og hustru, at de feil, de lidt efter lidt opdager
hos hinanden, bibringer dem en skuffelse og
derved kanske mindsker deres kjærlighed.
En mor kjender sit barn fra det kom til.
Intet i dets natur er hende fremmed. Hun kjender
det fra før, fra sig selv, fra dets far, fra begges slægt.
Saa der er ikke tale om skuffelser og bebreidelser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
