Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•78
HELENE LASSEN.
sommere. Vænner ham til smerten. Du maa,
du maa, du maa lide! siger de.
For døden er der. Vi kan ikke rydde den
ud af livet.
Og den sørgende svarer først: Nei, nei, nei!
Jeg vil ikke sorgen! Jeg kan ikke døden!
Men tonerne gaar videre. Og de eier en
myndig magt i sin tale, som lidt efter lidt bøier
den sørgendes sind.
Han som digted dem, vidste, hvor længe
han maatte vente, til englekoret kunde faa
begynde.
Saa stiger det med en gang lysende frem
fra diskanten — —* —
Hvad? Det er jo ikke sorg længer i disse
toner ?
De kommer med glæde, lys glæde, midt i
sorgen ?
Ak, kunde det vare! Spil mere af dette!
Spil længe paa disse lyse toner!
Ak nei. Det stanser, det lyse kor fra
engle-tunger.
Og sorgen begynder at gaa igjen dernede i
bassen. Frem og tilbage, op og ned. Med sort
flor, med granbar, med hvide blomster, liljer og
kallaer, kastet i haug paa en kiste!
Englene kunde ikke synge minderne hort.
Aa, hvorfor lod I blomsterne, livets lyseste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
