Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•84
HELENE LASSEN.
tegningen og studerer den nøie. Skriver saa
„Soria Moria slot" under den. Og falder i
tanker — —–
Kom her, barn, saa skal jeg fortælle dere
et eventyr:
Det var engang en mor. Ung var hun ikke
længer. Yakker havde hun aldrig været. Men
hun var rig, rigere end troldet, som eied baade
sølvskogen og guldskogen; for han havde ingen
»
barn, han, bare sølv og guid.
Men denne mor havde fire barn.
Nogen anden rigdom havde hun ikke; men
hun følte sig alligevel saa rig, saa rig.
Naar de lo, da syntes hun det trilled
kostelige perler rundt i stuerne,, og naar de leked og
sang, da regned og dryssed det med glitter og guid.
Men naar de graat og var bedrøvet, da
syntes hun solen gik ned, selv om den stod midt
paa himlen. Hun taalte ikke se dem graate
eller sørge over noget.
Hun havde en fiks idé, denne mor, at det
var hendes skyld, de graat.
Havde hun været gladere bestandig, saa
havde de ogsaa været det. Hun havde ikke faat
lært dem, ikke faat vist dem dette om glæden.
Og dette pinte hende og naged hende dag
og nat, indtil hun holdt paa at bli tungsindig og
at glemme, at hun var den rigeste i verden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
