Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VAARENS FØRSTE DRYP.
93
Men fandt jeg den første viol idag, som ikke
kunde hænde, saa dansed jeg polka i
snefon-nerne — nei, saa fløi jeg i luften med
sommerfuglen !
Vaar, vaar, er det mig, som har sunget
høstens sange?
Ja — er det mig, eller er det ikke mig?
Idag fornægter jeg det altsammen!
Jeg kjender ikke høstens sange mere — jeg
piber dem ud.
Og fremkalder vaaren.
Jeg vil ikke kjendes ved flere end denne
ene sang tilslut, den om vaaren.
Glemme vil jeg, at det saa længe var høst.
Og elske vil jeg vaaren; gjemme mig ved
dens moderlige bryst og graate glædens taarer.
Dryp, dryp!
Glem, glem!
Lev, lev med vaaren!
For hun er vor rette mor.
Sorgen og høsten er bare vor stedmor.
Eller — vor opdragerinde er det vist, hun
kalder sig.
Det var jo hun, som danned den dybe,
sjælfulde baggrund for vaaren. Hun, som lærte
os at se vaaren, at elske vaarens første dryp
og at gi vor jubel denne dybe sorgens
underklang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
