Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 20 —
saa scenen i smidjen til 1ste akt. Tilslut blev
kapitlet nedskrevet paa prosa. Og lidt efter
lidt forstod hun, at i den form maatte det bli.
Andet kapitel, fortællingen om ballet paa Borg
og om ulvene, som jaged Gösta Berling og Anna
Stjernhök, blev først nogen aar senere skrevet,
saa det gik ikke raskt fra haanden. Sagen var,
hun var endnu ikke kommet til klarhed om
stilen.
Da hun begyntde at skrive, var vi nemlig
i 80-aarene, den strenge virkelighedsdigtnings
bedste tid. Hun beundred den tids store
mestere og tænkte aldrig paa, at man kunde bruge
noget andet sprog i digtning end det, disse
brugte. For sit eget vedkommende likte hun
bedre romantikerne. „Men romantiken var død",
siger hun, og det faldt hende ikke ind da, at
hun burde forsøge at puste liv i romantiken
igjen.
Saa prøver hun altsaa først at fortælle
Värmlandskavallerernes vilde, høist umoderne
eventyr paa almindeligt nutidssprog. Ikke
vanskeligt at forstaa, at det ikke kunde passe!
Det forstaar hun da ogsaa snart selv og
begynder saa, halvt i spøg at forene en af disse
historier i sit eget sprog „med mange ak! og
o! og i en prosa, som var næsten rytmisk",
som hun selv udtrykker det. Imidlertid la hun
det hele bort — det var jo en spøg endnu,
dette med sproget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
