Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 23 —
bløde barneklang og den dybe understrøm af
inderlighed og af visdom.
Hendes stemme syntes jeg saa tydelig at
kunne høre efter at have læst hendes bøger;
men hvordan saa hun ud? Jeg var saa ræd
for, at hun skulde være styg. Styg og genial,
det pleier jo saa ofte høre sammen. Men saa
sendte hun mig sit portræt. Og til min store
glæde saa hun ud slig, som hun virker i sine
bøger. Mild, uendelig mild, fin og intelligent.
Yakker ser hun ogsaa ud paa dette billede.
Hun sidder ved sit skrivebord med haand under
kind og smiler slig, som jeg har tænkt mig
hende smile, naar hun sidder og tænker paa
disse mennesker, som hun skriver om. Det er
saa forstaaelsesfuldt dette smil. Det er, som vi
kunde fortælle hende alt og være vis paa at bli
forstaat. Ja, for hvad er det, som Selma
Lagerlöf ikke forstaar og har medlidenhed med?
Naar jeg læser om alle disse væsener, som har
fanget hendes interesse: Nutidsmennesker og
fortidsmennesker, helgener og martyrer fattige
og blinde, socialistoprørere og frelsesarméfolk,
gjøglere og røverhøvdinger, religiøse fanatikere
og gudsfornægtere, ildsprudende bjerge og
blomstrende mandeltrær, gamle glemte jomfruer og
skindøde lik, vanvittige skræppekræmmere og
bedaarende grevinder, den mest brogede samling
af alt mellem himmel og jord — saa tænker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
