Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 30 —
var det vist den almindelige mening, at som
debutarbeide betragtet, var bogen høist
mærkelig. Men sikkert har hun ret i, at om „den
gale Gösta" var blit holdt lidt mere i ørene,
som hun siger, saa vilde han lettere vundet
indgang hos publikum straks. Men lige saa
sikker er jeg paa, at om Gösta var blit pudset
og stelt paa og blit tæmmet til en ganske
almindelig præst, saa vilde ikke Selma Lagerlöf
med en gang af de rette skjønnere blit
indlemmet blandt de store digtere. Det er netop alt
dette, om man vil utæmmede, eller vi kunde jo
bruge det mindre stødende udtryk umiddelbare,
som gjør, at Selma Lagerlöfs rette beundrere
finder Gösta at være hendes genis mest
ægtefødte barn. Derfor kan de godt være enige
i, at et par af hendes senere, ja kanske alle
hendes andre bøger, staar over den første i
formel henseende.
Men i Gösta Berlings saga faar vi hende
selv mest umiddelbar, mest inderlig, mest
fantasirig, slig som hun kom til os fra „de eviga
skogarnes frid", uberørt af al paavirkning
udenfra.
Vi ser jo ofte dette, at en kunstners første
arbeide har denne umiddelbarhedens charme
over sig, som opveier, hvad det ellers maatte
mangle, og hvad fortsat studium og modenhed
gir de senere arbeider.
Jeg kan i farten blandt norske forfattere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
