Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 32 —
jo i dets store konservatisme og rædsel for alt
nyt og originalt. Derved undgaar de at gribe
efter alt nyt og letkjøbt, men risikerer ogsaa at
bli agterudseilet i et og andet, og at andre maa
hjælpe frem til forstaaelse et sligt talent som
Selma Lagerlöfs. Hun maatte nemlig om
Danmark først og der faa stemplet som den ægte
kunstner, hun var, før hun blev almindelig
anerkjendt i sit eget land.
En af grundene til, at Selma Lagerlöf
havde ondt for at slaa igjennem straks, var vel
ogsaa den, at hun bare var en liden
landsskole-lærerinde, en med et aldeles nyt og ukjendt
navn. Dameromaner er jo altid, omend i mer
og mindre grad uinteressante — — hvad siger
ikke vor anerkjendte, literære kritiker Nils Kjær
i sin anmeldelse i „Verdens Gang" af Selma
Lagerlöfs Jerusalem, som han forresten roser
umaadelig. Han maa bøie knæ for hendes
genialitet, men kan ikke gjøre det, uden samtidig
at gi alle andre kvindelige forfattere et
ridderligt spark. Han siger: „Yi har i Norge havt
en stor forfatterinde og udskibet hende til
Danmark." Han mener altsaa Amalie Schram og
ikke Camilla Collett, som vi er vant til at kalde
Norges største forfatterinde. Men uagtet jeg
skal være den sidste til ikke at indrømme Amalie
Schram hendes talents storhed, saa paastaar
jeg, at det vilde røbe en ligesaa stor, for ikke
at si større literær uskjønsomhed ikke at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
