Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 56 —
sommerveke i sind. saa vi forstaar, at det
ialfald var godt for mamsell Marie at ha sin
täck-båge til trøst, da hun var færdig med sin lille
sommeridyl.
Heller ikke her er spor af ironi over gamle
mamsellers haabløse sentimentalitet i kjærlighed,
men vel et lidet let, elskværdigt skjær af humor.
Sjelden finder man humor hos Selma Lagerlöf.
Dog ikke fordi, hun ikke eier ogsaa denne
kostelige gave for digtere, det viser hendes lille
humoreske Morbror Ruben i novellesamlingen
Osyn-liga länkar. Men fordi hun ved, at menneskene
er vare for latterliggjørelse. Hun er bange for,
omend aldrig saa let at saare nogen af jordens
smaa, glemte mamseller, eller forvildede
kaval-lerer, eller nogen af dem, som „trampar jordens
grönskande stigar och vet, att han er hemfallen
åt bedröfvelsen åt sorgen, åt olyckan. åt döden".
Og hun gir afkald paa at faa sine læsere til at
le. Hun ved, hun har saa meget andet at glæde
dem med.
Mon ikke flere Selma Lagerlöf-læsere end
jeg har lagt mærke til den eiendommelige maade,
hun altid omtaler døden paa? Saa sjelden
hører vi noget om dødens rædsel og dødens gru,
og aldrig gaar hun udenom den. Hun ser den
modigt i øinene, dø maa vi jo alle en gang.
Og hun skildrer oftere glæden over dødens komme
end sorgen. Hun ser for saa mange døden som
ven og befrier fra sorger og lidelser, som er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
