Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 90 —
Om man bare saa løselig skulde gjengi
bogens indhold, vilde det lyde høist mærkeligt:
En student fra herregaarden Munkhyttan
ligger i Upsala og studerer, d. v. s. han spiller
sorgløst violin og tror, han er saa rig, at det
indtil videre kan bero med studierne. Men en
ven river ham ud af den illusion og fortæller
ham, at hans mor holder paa at gaa fra gaarden,
som er belæsset med gjæld. Han faar den unge
student paa alvorligere tanker, faar til og med
hans violin med sig, saa han skal faa læse ifred
og ikke fristes til at spille. Det gaar bra med
læsningen en times tid; men saa blir længselen
efter violinen for stærk. Studenten hopper ud
af vinduet — vennen har nemlig været saa
betænksom at stænge ham inde, men glemt, hvor
let en letsindig student hopper ud af vinduet —
træffer en blind violinspiller, faar laane hans
violin og spiller sig selv og den lyttende
gadeskare ind i alle himle. Saalænge kan vi følge
med og tro, det er virkelighed, for den slags
studenter, som ikke vil læse, men bare spille,
kjender vi alle. Men nu begynder eventyret:
Den blinde violinspiller har et barnebarn, en
liden Mignon med „stjärneögon". Mødet mellem
hende og studenten blir skjæbnesvangert. Endnu
er bun bare barnet, og studenten er desuden
forlovet med en anden nu; men hun kommer
igjen senere.
Og saa, da det ikke gik med læsningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
