Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 91 —
mere end den ene timen, fatter han den
beslutning at bli kramkar. Slægten nedstammer nemlig
fra en dalkarl, som var blit rig ved at gaa med
skræppen. Nu vil han forsøge det samme, han
vil gaa fra gaard til gaard, han ogsaa og faa
betalt Munkehyttans gjæld. Og det lykkes ham
virkelig. Men fædregodset blir dyrt betalt. Han
blir sindssyg. Under en vandring gjennem
milelang skog med et par hundrede gjeter, som han
skal sælge, blir han overfaldt af et forfærdeligt
sneveir. Han gjør de mest fortvilede
anstrengelser for at redde de stakkars dyr, slæber paa
dem, bærer paa dem, alt forgjæves. De dør
brægende og jamrende omkring ham, sner ned,
blir smaa snedriver, hvor bare hornene stikker
op. Fortvilet kommer han til sin forlovede;
men hun gjør alt forbi. Og saa kommer
vanviddet.
Han fortsætter som kramkar, gaar som
udleet nar fra gaard til gaard, flygter for hvert
dyr han ser, især de med horn; de minder ham
for stærkt om hans stakkars gjeter.
Hjemme sidder hans mor og venter og
venter paa sønnen. Og han kommer hver jul,
men som en fremmed og forstyrret mand, sidder
hos tjenerne, sover hos dem.
Imidlertid er den lille Mignon — Ingrid
heder hun forresten — blit optat som pleiebarn
hos en præst paa landet, og hun vokser op til
en yndig ung pige, fuld af drømme og fagre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
