Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 104 —
der vel egentlig laa imellem Olafs giftermaal
med Astrid og at Ingegerd siden blev gift med
kong Jaroslav i Husland, at Olaf tyed til hende,
da han blev ulykkelig og landflygtig, og hun
saa som et sidste farvel sømmed den fane, han
havde med til sit sidste slag. Emnet var meget
romantisk, kunde nok sætte en fantasi i
bevægelse. Men det tragiske laa, syntes jeg, i
Ingegerds skjæbne. Astrid ofred jeg ikke stort tanke
paa. Hun havde jo „faat" Olaf, hun, og da
er det ikke længer saa interessant!
Men Selma Lagerlöf har netop fæstet sine
øine paa Astrid og gjort hende til hovedpersonen
i dette drama med tre personer.
Hun har fundet Astrids skjæbne mest
tragisk, fordi hun blev Olaf paatvunget, og fordi
hun var den ubetydeligste af dem. Hun har
forstaat, at dette, at bli en mand paatvunget og
at lide under hans aandsoverlegenhed, det er
tungere og kan gi anledning til en større
tragedie end den temmelig almindelige ikke „at
faa" sin elskede, men maatte gifte sig med en
Jaroslav i Rusland. Det har saa mangen kvinde
maattet gjøre, tænker Selma Lagerlöf. Lad os
heller se lidt paa Astrids skjæbne.
Og hun ser paa sin vis, trods Snorre og
nogen anden.
Hun holder sig nemlig ikke helt til Snorres
beretning, som siger, at Olaf godt vidste, at det
ikke var Ingegerd, men hendes halvsøster af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
