Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 117 —
rigtig løbe løbsk nede i Palæstinas
fremmedartede scenerier.
1ste del foregaar altsaa i Dalarne og gir
mageløse interiører fra de gamle bondegaarde.
Men man maa være meget fortrolig med
bønders liv for at forstaa, hvor godt disse er
skildret.
Og dog kan ikke den, som nøie kjender
tilsvarende norsk bondeliv, la være at mene, at, om
der ikke er en væsensforskjel i svenske og norske
bønders naturer, saa har hun ladet sine bønders
følelsesliv komme formeget frem, faa for meget
raaderum i deres liv. Thi selv om de har sit
stærke følelsesliv, hvad det jo nærmest ser ud
til, at bønder ikke har, saa lar de det aldrig
komme saa bevidst frem. De skjuler det, ikke
alene for de mange, men ogsaa for den ene,
som staar dem nærmest, ja til og med for sig
selv. Naturligvis er der forskjel paa den
udvikling, bønders følelsesliv har naad i de
forskjellige bygder baade i Norge og Sverige; men
jeg skulde fristes til at tro, at netop den slags
bønder, som Selma Lagerlöf skildrer her i
Dalarne, de er ikke bare saa ydre lukket, hvilket
hun stærkt har betonet, men ogsaa meget mere
saa at sige indre lukket.
Og derfor er en slig monolog, som den
Ingmar Ingmarsson holder i det berømte
indledningskapitel, en komplet umulighed i og for sig.
Og dog — er dette kapitel noget af det mest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
