Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 123 —
lige varme og lige brændende hjerter. Men det
ene var dog stærkest; thi han gifter sig virkelig
med en anden for at faa beholde gaarden. En
rig mand kjøber ham nemlig paa denne maade
til svigersøn.
Ingmar synes selv, han har gjort en ussel
handling; for han sender Gertrud denne hilsen
med hendes ir or, som overvar auktionen: „Gå
hem till Gertrud, mor Stina, och säg, att jag
svikit henne och sålt mig för att få gården.
Bed henne, att hon aldrig mer tanker på en
sådan stackare som jag!"
Gertrud tænker nok paa sin „stackare",
tænker saart og tænker længe. Men saa
„møder hun Jesus". Og saa er hun reddet. Hun
gribes af vækkelsen og reiser med til Jerusalem.
Vi ved jo, at klostertanken i en eller anden
form altid har været og altid vil bli kvindens
tilflugt efter saaret og skuffet kjærlighed.
Gribende er ogsaa afskedsscenen mellem disse to,
da hun paa bryllupsdagen kommer til ham for
at vise ham, at hun er frelst og fri. Hun maatte
gi sit hjerte til de himmelske ting; thi „så lange
mitt hjärta var bundet vid denna världens ting,
var det bundet vid sorgen," er hendes
afskedsord til ham.
Uagtet den store vækkelse er det centrale
i bogen, det, som har git anledningen til, at
den blev skrevet, saa har man egentlig ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
