Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 142 —
er ogsaa der Guds hellige stad, Jerusalem!
Livets skuffelser er i det hellige land som i alle
jordens lande!
Ja, det var han, som ikke fik se „staden
med murar af guld och portar af brändt glass",
men maatte dø med skuffelsen.
Og saa er det hende, „Nämndemans
Gunhild", en ung pige, som oftere nævnes ogsaa i
lste del, som dør af solstik, men ikke bare af
det; ogsaa hun er „dödat" forud af sorg over,
at forældrene hjemme har faat høre bagtalelserne
om dem og tror dem. Og hun lar med vilje
solen faa stikke sig tildøde. Hvor levende er
ikke beskrivelsen af, hvorledes solstik rammer,
skildret. Vi synes at føie og se, hvor
rædselsfuld solen staar der og skinner: „Medan
Gunhild såg uppåt, blef himmelen alldeles svart, meo
solen kröp ihop till en liten gnista med ett hvasst
och farligt sken, och hon tyckte sig se, att den
frigjorde sig från sin plats på himmelen och kom
susande ned för att träffa henne i nacken och
döda henne."
Og vi har Gertrud, som kom med hjertet
saa fuldt af tro og længsel. Ogsaa hun blir
forfærdet over alle skuffelserne; men hendes
korsfarerglød slukkes alligevel ikke, hun faar
beholde den, fordi hun —- mister lidt af sin
forstand! Hun faar en fiks idé og gaar hver
morgen op paa Oljebjerget for at se Jesus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
