Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 157 —
Run synes at kunne alt. Paa sin maade
behandler hun alleslags emner, og alt blir
mesterligt. Men naturligvis ser vi, at der er emner,
som mer og mindre ligger for hende. Der er
saa at sige grader i hendes fuldkommenhed.
Det, som mindst ligger for hende, er vel
nutidsfortællinger og moderne mennesker. Jo
fjernere tiderne kommer hende, jo mere uligt
nutidstænkning, desto bedre føler hun sig hjemme,
fordi hun her har mest raaderum for sin
fantasi. Men ikke bare derfor. Selma Lagerlöf
er mere islægt med tidligere tiders mere naivt
nydende mennesker end med nutidens raffinerede
refleksion. Og netop det, som streifer ind paa
det religiøst grebne og inderlige, alt det, som
kan samles under titelen legender, det stemmer
udmærket med de naiv-fantastiske strenge i
hendes sjæl og streifer ogsaa ind paa det
overnaturlige, som vi oftere har nævnt sorn et
fremtrædende træk i hendes bøger.
At hun er en dybt religiøs natur, kommer
tydeligt frem. Men hendes religion er fri,
uskyldig fri som fuglenesflugt under himmelen. Hun
lar sig lige saa lidet binde af dogmer og baand som
himmelens fugle lar sig binde paa sin flugt. Og
dog er hun bundet af det, som er al religions
kjerne og sandhed: tro og hengivelse. Hun
anerkjender og ser overalt høiere magters
indgriben, og hun lar sine mennesker bøie sig i
ydmyghed for denne indgriben.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
