Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 171 —
hustru, hvad han ellers aldrig havde tænkt at
gjøre. Og med beslutningen af dette offer
kommer hans samvittighed helt tilro.
Men Elsalil? Hun elsked sin pleiesøster
saa ømt, hun er saa trofast mod denne sin
kjærlighed til den døde, at hun tør ikke elske
Sir Archi mer, da hun faar vide, at han er
pleiesøsterens morder. Den døde viser sig for
hende; hun hulker og graater, hun gaar foran
hende og gjør blodige skridt i sneen, hun fører
hende hid og did for at hjælpe hende til at
forraade Sir Archi.
Og tilsidst maa Elsalil forraade den, hun
elsker. Hun faar ikke fred for sin pinte
samvittighed, kunde aldrig nydt lykken med denne
mand. Ikke fordi han er en morder. Det kunde
hun tilgit. Men fordi hun kan elske en, som
har myrdet hendes lille pleiesøster. Det er sin
egen troløshed, hun ikke kunde tilgit. Hun
indbilder sig, at pleiesøsteren ber hende hævne
sig. Og uagtet hævn ikke kan hjælpe, ikke kan
glæde nogen død, hævne maa hun for den dødes
skyld. Hævn er her pligt. Man studser lidt
og tænker: holder Selma Lagerlöf paa hævn?
Nei, hun maa just ha valgt noget urimeligt for
at vise, hvor sygelig en ung kvindesamvittighed
kan være.
Og Elsalil gir slip paa at følge sin elskede
over havet til hans deilige, rige hjem langt væk
fra hendes egen graa, hjemløse tilværelse, hun gir
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
