Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 172 —
slip paa at redde den elskede og faa et godt
menneske ud af barn, og hun gir slip paa at
kunne redde ham fra fængsling og død. Det
kunde hun nemlig ved at tie med, hvad hun
ved. Hun tar hans sorg, hans haan og foragt,
raaber hans forbrydelse ud og — redder saa
endelig sin samvittighed.
Men, godt, at hun saa støder sværdet i
sit bryst og dør. Thi skulde hun levet efter
dette, ved jeg ikke, hvad Selma Lagerlöf vilde
gjort med den nye onde samvittighed, som da
vilde pint hende. Det vilde vel blit lidt
indviklet selv for en saa opfindsom fortæller.
Men Sir Archi blev ikke færdig med sin
bod paa denne maade. Han snakker om, at
han endda maa ha Elsalil med til Skotland, og
der vil han bygge hende en herlig bolig og
indridse hendes navn i den haarde sten, saa ingen
skulde glemme det, fordi det var hende, som
havde holdt de onde tanker borte fra ham,
hende, som havde lært ham, at i
samvittighedsnaget der ligger mennesket redning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
