Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
I TØM MER FLØTNINGEN.
kunde ikke faa se paa ham iaar; men istedet
havde hun sit barn, sin vesle, fine gut at se paa.
De to skulde nok faa tiden til at gaa, til far
kom hjem fra fløtningen. Og hun nikked og
smilte, da han gik, som hun vilde be ham hilse
alle deres straalende minder fra fløtningen ifjor.
Hun laa som i en døs hele dagen; en
behagelig halv drømmende, halv vaagen tilstand;
havde ikke ondt noget sted, var bare saa underlig
vek og mat. Men derfor var det saa deiligt at
faa ligge saa stille og hvile — hvile. Afvekslende
saa hun i halvdrømme ham, sin store, kjække
gut ude paa tømmerlunnen, og saa, naar hun var
helt vaagen, ham, sin vesle fine gut. Og hun
vilde vide, hvad som voldte hende mest fryd,
hvem som fik hendes hjerte stærkest til at banke,
enten han, den store, kjække, eller denne vesle,
veke, som ikke kunde snu sig i armen hendes
uden hjælp, mens han, den anden, gjemte hende
helt i sin arm — — — — — — — — — —
Da kommer to tømmerfløtere stilt ind af
døren.
Aa, han kom alt? Var de alt færdige?
Havde hun sovet saa længe? Nei — det er ikke
ham — to andre med stille, alvorlige ansigter.
De ser paa hende — saa underlig. Hun
stirrer paa dem igjen. Ikke et ord blir sagt.
De slipper at si det, de havde tænkt ud paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
