Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lang, saa de glade og varme kommer under dine
vinger — — — —
Den vordende lille rypemor er reisefærdig.
Og liun dreied sin slanke, hvide hals og
hilste med et langt, dvælende blik sit gamle hjem
til afsked og til tak.
Saa letted hun vingerne og fløi med
hjertensvennen sin over dalen mod den sollyse li,
som Jokked og vinked.
Og begge fløi de med hvide vinger, med
glade, unge hjerter og forventningsfulde sind, for
de fløi jo mod solen og lykken!
„Vogt dig, lille ven." raabte han i flugten,
„for de rare, hvide stolper derover! Flyv ikke
mod dem!"
„Nei nei, vist ikke! Jeg flyver midt imellem
dem," lo hun, „se bare!"
Og i sin iver for at vise ham, at hun skal
flyve midt imellem de rare, ukjendte stolper, fløi
hun lidt foran og — lige lukt paa telefontraaden!
Han hørte en underlig metallisk syngende
lyd, et klask, et svagt lidet klynk, det sidste —
og lille fine vennen laa død paa jorden med de
hvide vinger spændte til flugt mod livet og lykken
og solen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
