Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VAABEN OG GAMLE ELSE.
49
denne den ømmeste og vidunderligste af alle
elskovsserenader, havde klinget derude — og nu
dette syn, hundrede mile borte fra vaar og
ung–dom og sol og vaarbækker og violer!
Mørkt var det inde i stuen ogsaa; det lyste
bare lidt vinterlig rødt fra peisen.
At ungdommens friske hud kunde bli saa
skrumpet og gul! At røde læber kunde bli saa
slappe, og klare øine saa slukte!
„Goddag," sa jeg.
Hun rørte lidt paa hodet og sendte mig et
blik, sløvt og ligeglad.
End om jeg satte døren op og lod solen
faa komme til? End om jeg la nogen violer og
lidt nyudsprunget bjerkeløv i hendes visne
hænder? End om–nei, hun var for gammel.
Stakkars gamle Else, hun var 85 aar og
havde nok aldrig været med til noget
„livs-gilde", nei.
Her under dette svarte, skyggende fjeld
havde hun levet al sin dag, og strævet og slidt
for alle sine kjære, indtil de alle var døde, og
hun selv ladt ene tilbage i den vesle
føde-raadsstue.
Vinter havde det været, og vinter var det
for gamle Else. Yaaren havde hun glemt, om
hun nogen gang havde følt dens fryd. Hun saa
ud som fjeldene, de gamle og graa, hvis ungdom
Stemningsbilleder og fortællinger. 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
