Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
I DOMKIRKEN.
og sorg; hver busk, hvert blad skinner i deiligt
nordisk lys.
„Kom, saa skal vi gaa den vei, de i gamle
dage gik til domkirken," sa vor fætter. Og han
førte os gjennem de rare, trange „veiter", som
er de gamle gader i Nidaros.
Han dansed foran os, ballancerende paa de
runde kuppelstene — som næsten betog mig den
historiske glæde ved stedet — alt imellem
holdende foredrag:
Her var det birkebeiner og bagler slos hin
nat; her faldt han, og der han–ja, jeg
har glemt det hele. ,Teg ved bare, at jeg var
glad og festlig stemt, oplagt til at danse
gjennem livet, jeg ogsaa, oplagt til at nyde kunst
og til at glemme, at der ogsaa er det i livet,
som ikke er fest og ikke kunst og ikke sang —
Saa traadte vi ind i domkirken.
Ude var midtsommers varme og lys; herinde
slog en kjølig luft os imøde, og lyset faldt brudt
og høitidelig gjennem farvede glas.
Først var det som om dette og kirkestilheden
la en dæmper paa glæden. Men — hvem kan
se paa al denne kunstens herlighed uden at smile
paany, smile gladere, mere feststemt end
nogensinde før?
Vidunderligt er det at være i et sligt tempel,
naar man er glad. Vidunderligt maatte det ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
