Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59 I DOMKIRKEN.
være at gaa did med sin sorg–-men
jeg havde ligesom ingen sorg den dag, da jeg
følte slig skjærsommerglæde. Og vi har jo lov
til at være glade; ja, vi skal være glade. Det
vilde de disse kirkens mænd ogsaa, som bygged
alt dette deilige.
Du har lov til at elske kunstens rene linjer,
jubled det inde i mig.
Følg dem bare, der de hvælver sig indover
og indover i herlige buespænd, i deilige
søjlerader !
Du har lov til at bade din sjæl i roser og
kniplinger — se, hver søjle er prydet med
guddommelige roser, hver bue kantet med fineste,
letteste kniplinger af — sten!
Se, hvad kunsten kan: Den kan byde over
stenen, det haardeste af alt haardt. Se, den
har gjort den blød og formfuldendt og sjælfuld,
saa roserne har faat liv og vil til at dufte, mens
kniplingerne har faat lethed og ynde og smyger
sig blødt rundt de slanke søjler, smykker dem
til fest, som kniplinger pleier at gjøre — —
–og blikket flyver henrykt fra bue til bue,
fra søjle til søjle, mens det hviler i det
deilige hele.
Og vi nikker til alt som til gamle venner
eller fagre syn, som vi i drømme liar set:
Slig var det, det skulde være, ja. Slig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
