Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GAMMEL ARV.
75-
en humle kunde være saa lubhen og koselig, en
varm liden muffe af fint, gulstribet skind. Og
der kom to sommerfugle forbi paa sin flagrende
flugt, af disse smaa lyseblaa. du ved, som har
forpagtet al verdens poesi i sin florlette skikkelse.
Aha, de var nok paa bryllupsreise, disse to! Der
fanged han hende og bar hende med sig gjennem
luften, mens han sagte dirrende svæved henover
den duftende kløvereng. Ikke florlet som før,
men tung, ør af kjærlighedslykke og
blomstermost bar han sin lille lyseblaa sommerfuglbrud i
det varme, glitrende solskin. Der hvilte de lidt
paa et blad. Astrid sprang op, vilde se dem
mere. Aa, der sad de henrykt sammen, havde
leiet sig en liden villa for fem sekunder, en villa,
hvor blomstrende kløver var vægge og tag, en
villa, hvor blomstermosten drypped.
Og hun fulgte dem fra blad til blad. Der var
villaer tilleie paa hver blomst. Og Astrid forstod
deres svimlende lykke idag, vilde bare vide, hvor
længe den kunde vare hos sligt et lidet
sommerfuglpar. Men han slåp hende ikke, saa længe
hun saa dem; han bar hende fra villa til villa,
fra blomst til blomst. Disse blomster, de maatte
svare til aar i menneskenes liv — fra aar til
aar skulde hun og Halfdan elske hverandre! —
Astrid gik langsomt hjemover fra kløver-
a
engen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
