Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GAMMEL ARV. 89-
gjørende usammensat og husligt og nøkternt som
en rigtig stor og frodig og brandgul gulerod?"
Han gik forstemt ved siden af hende.
Endelig sa han: „Underlig, at du ikke har en bitte
liden fornemmelse af, at du igrunden fornærmer
mig med alt dette."
Hun saa saa forfærdet-uskyldig paa ham, at
han blev ærgerlig.
„Forstaar du virkelig ikke, at det ikke kan
være saa behageligt for mig bestandig at
sammenstilles med kaal og gulerødder, mens du uden
spor af sky placerer dig selv i en høiere sfære
sammen med høistammede roser?"
Hun blev blodrød og kunde ikke svare et
ord. Han vilde til at si noget mere, men da
sa hun ligesom afværgende: „Nei Halfdan, vær
ikke sint paa mig! det kan jeg mindst af alt
holde ud. Og jeg skjønner nu, at jeg har været
frygtelig taktløs. Men ligesaa sikkert som jeg
ved, at Gud deroppe i himmelen er gladere i
dig end i mig, ligesaa sikkert ved jeg, at jeg
ikke har ment at sætte mig selv høiere end
dig, men bare at fremhæve vor store
forskjellighed."
„Ja, den er haabløs," slåp det næsten
fortvilet ud af ham.
„Aa nei, Halfdan, sig ikke det, da! Skjønner
du ikke, at jeg kjæmper saa forfærdelig mod det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
