Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GAMMEL ARV.
91-
at spise. Halfdan smurte sig det ene smørbrød
efter det andet, mens Astrid sad og rørte i
the-koppen og grunded paa ægteskabets gaade.
Kjærlighed var den vigtigste faktor, sa de. Javel,
men nok var det ikke. Sandelig om hun var
saa vis paa, at ikke noget andet var endda
vigtigere. Aandsslægtskab maatte der være. Noget
sludder formodentlig, at ikke søskende, eller
ialfald søskendebørn, fortrinsvis burde gifte sig med
hverandre! Mennesker fra to forskjellige kloder
kunde jo aldrig bli lykkelige sammen, selv om
de elsked, saa det knaged i væggene!
Hun saa bort paa ham, mens han sad der
og spiste med slig gutteagtig god appetit og rakte
hende sin köf> for at faa mere the.
„Skal du alt ha mere?" sa hun uvilkaarlig.
Hun havde ikke begyndt paa sin endnu.
Og hun grunded videre; tænkte paa, hvilke
forskjellige hjem de kom fra. Hans slægt saa
gammel og konservativ, hvor alt gik i regelmæssige,
snorlige baner — endelig ingen slingring udenfor
de optrukne spor, hold dig fremforalt til
privatlivet.
Og saa hendes, ung og gjærende, med
alleslags moderne tendenser, den ene efter den anden
kastende sig ud i livet med freidigt mod.
Aa, det var saa forskjelligt altsammen! Og
hun begyndte en sammenligning mellem Halfdan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
