Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GAMMEL ARV.
101-
Han svarte fremdeles ikke.
„Og hvad det angaar, at kunstneren i mig
skulde dræbe moderfølelsen, saa siger jeg bare:
vent til jeg blir mor; blir jeg ikke for meget
mor, saa blir jeg det vist ikke for lidet. Men
just fordi jeg føler og ved, at moderfølelsen vil
fylde mig saa helt, er det, at jeg tror, jeg helst
vilde slippe, siden jeg nu engang har faat denne
kunstnertrangen."
Men Halfdan hørte ikke, hvad hun sa; han
sad bare og tænkte paa, hvor sød hun vilde bli
som mor.
„Aa Halfdan, hvorfor tror du, at kvinder
faar baade den ene og den anden slags begavelse?
Hvis det er synd bare at ønske at vi kunde
faa leve for denne begavelse. Faar vi den
virkelig bare for at vi skal lære at ofre og ofre alt
vi har af personligt liv og eie?"
Hun satte sig mismodig bort i sofaen; men
Halfdan satte sig bort til hende og begyndte at
hviske om, hvor forfærdelig morsomt det skulde
bli, om de fik en liden gut.
„Ja, det skulde vel endelig være en gut?"
sa hun med en liden antydning til et smil.
„Aa ja — nei, det kunde naturligvis være
det samme. Jeg tog nok gjerne en liden Astrid
ogsaa," sa han ømt.
„Aa nei, kjære Halfdan, jeg tror nok, du
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
