Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GAMMEL ARV.
105-
„Har vi raad til at være fra hverandre saa
længe nu da!", spurgte hun.
Men da svarte han med sin stærke, freidige
stemme: „Aa men Astrid, vi har jo hele livet
for os! Og her er saa stille, her hos mig; reis
hjem og le og prat og mor dig sammen med alle
disse muntre søskende dine i sommer. Du træn-,
ger lidt adspredelse nu."
Og saa reiste hun, men syntes igrunden det
var galt, for hun vidste, de kom til at gaa der
og længes begge to.
Men hjemme — ja, hvor det var deiligt at
være der igjen.
Der sad de rundt det store spisebord, akkurat
i samme orden som før allesammen. Mor ved
den ene bordenden, saa liden, at hun næsten
blev borte bag den store suppebollen, mens far,
skulderbred og høi, sad ved den anden, liøilydt
holdende sine politiske eller æsthetiske foredrag!
Og saa alle disse voksne børn af gammel vane
tiende ærbødig stille, mens far talte, uagtet de
forlængst havde sine egne meninger og anskuelser
om alle mulige ting. Men naar saa far til tak
for mad havde klappet mor nedover haaret, som
var strøget glinsende glat nedover ørene, og hun
havde nikket igjen med sit lyseblaa
forglemmigei-blik, saa gik han ind og tog sig en grundig
middagshvil i selskab med Walter Scotts „Ivanhoe"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
