Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GAMMEL ARV.
107-
være snillere og hensynsfuldere mod hende end
Halfdan; men alligevel, det hos hende, som
sammen med ham virked som en dissonance, det var
her hjemme ligesom saa selvfølgeligt.
„Naturligvis," sa de, og ingen blev forstemt og rar,
selv om hun sa sine allerrareste ting. „Hvor
godt vi kjender dig igjen," sa de fornøiet. Og
saa tog de hende under armen og drog afsted
med hende allesammen og var forfærdelig
hyggelige og kameratslige, selv de af hendes søskende,
som før havde været tilbøielige til at behandle
hende lidt overlegent. Og foruden brødrene var
der nogen farlig bédaarende fættere. Men jo
mere hun samstemmed med brødrene og fætterne,
kunde hun formelig bli jaloux paa Halfdans
vegne; og fik hun saa imellem se dem urimelige
og hensynsløse, saa triumferte hun, mens hun
glad tænkte: slig kunde Halfdan aldrig været!
Og saa var det nu dette nye, som gjorde, at
hun syntes, hun tilhørte Halfdan saa helt alligevel.
Det, som nu bandt dem sammen, var alligevel
stærkere end blodsslægtsskabet.
Hun kunde jo heller ikke saa fri og frank
som før blande sig i denne store, lystige
ungdomsflokken, som var hjemme i sommer. Snart skulde
de paa en tur, som var for besværlig for hende,
og snart skulde de danse og springe over stok
og sten, og saa maatte hun bare smyge bort.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
