Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108 GAMMEL A HV.
Som en dag der kom en liremand ind paa
gaarden og begyndte at spille en lystig galop. Straks
begyndte de alle at danse ude paa den store
flade gaardspladsen. En pludselig overgiven
stemning greb dem alle, og Astrid blev rent revet
med, for slig improviseret moro, det var netop
noget for hende. Og da den lystigste af alle
fætterne kom svingende mod hende for at faa
hende med i dansen, var hun nær blit med.
Men pludselig besinded hun sig, blev dryppende
rød og rømte langt ned i haven. Fætteren stod
forbløffet igjen; han havde øiensynlig glemt hele
historien, eller ogsaa var han ligesaa naiv som den
lille sekstenaarige tyske kusinen, som ogsaa var
der i besøg, og som stadig gik og sa til sin
søster: „Det er doeh en besynderlich figur
Astrid har!11
Men nede i haven lød lirekassens toner og
de andres jubel saa forfærdelig trist ned til
hende. Det var ikke længer en lystig dans, den
spilte, men gravsangen over hendes ungdom og
al ungdommens moro! Aa, hvorfor blev hun
ikke hjemme hos Halfdan i sommer; det havde
været meget bedre! Hvad skulde hun blandt
lystig ungdom mere? —
Men slige stemninger vared nu ikke længe,
saa maatte hun smile af sig selv. Var det ikke
noget mere, som maatte ofres, end en dans til
¥ ’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>