Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114 GAMMEL A HV.
alle vikle de plukke af livets røde bær, før det
blev for sent. Gid de fik et alle, alle, ønsked
hun — før det blev for sent! Kanske skulde
de dø snart allesammen. Og hun saa paa dem,
mens taarerne drypped.
Hvor trist dette, at tankerne netop nu i
denne tid vilde være saa tunge og trætte. Derfor
var der vel saa mange triste mennesker paa
jorden, fordi mødrene gik og graat og tænkte
tunge tanker, før de blev født. Men saa galt
som dette var! Og hun strakte hænderne ud
mod fuglene og fik lyst til at be den deilige,
silkeklædte siedensvans om lidt af dens festlige
fryd; eller nei, hun vilde nøie sig med trostens
simple, sunde glæde. Aldrig havde hun ønsket
livsglæden slig som nu, da hun vidste hun skulde
dele alt med sit barn, men aldrig havde den
været vanskeligere at faa tag i end netop nu.
Men hvorfor være saa tung om hjertet? Hvorfor
kunde hun ikke bli kvit denne forestilling, at alt
skulde være slut for hende? Det kom vel af,
at hun aldrig havde set sin mor leve noget slags
liv for sig selv; det havde fra første stund været
den fuldstændigste opgaaen i børnene, i deres
ønsker og forhaabninger, glæder og sorger. Aldrig
havde hun set hende ha noget privatønske for
sig selv, det skulde da være dette ene uskyldige,
at hun ubemærket kunde faa listet sig bort og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
