Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GAMMEL ARV.
115-
lurt sig til en liden søvn før aftens i de lange
vinteraftener, naar den kom over hende denne
„aftensvagheden til frua", som den gamle
kokkepigen hjemme kaldte den, eller at føljetongen
ikke netop skulde sluttet der, paa dette allermest
spændende sted.
Og morens yndige, fine lille skikkelse steg
saa tydelig frem for hende; hvor godt hun saa
hende netop, naar hun sad og brætted en liden
snip af avisen op og titted under for at stjæle
denne lille draabe privatfornøielse efter dagens
stræv og møie. Og Astrid kunde ikke tænke
paa ordet „mor" uden at tænke paa sin egen
mor; det var intet fællesnavn, men et egennavn:
hendes egen fine, søde lille mor. Men det var
jo ikke sagt, hun blev som moren. Hjemme
sa de, hun ligned mere paa farens slægt; ogsaa
i denne var der ømme mødre, men de kræved
ligesom lidt mere plads for sig selv. Hun
var sikker paa, at ingen af disse kunde nøie
sig med at faa livets fornøielser udstykket i
fire smaa sider føljetong hver dag og den
personlige livsnydelse reduceret til en stjaalen
lur før aftens!
Men nu var ventetiden omme, og Astrid
sad helst inde i soveværelset foran den lille
opredte vuggen. Hun havde tat frem alt,
som den lille skulde bruge første gang, og atter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
