Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
GAMMEL A HV.
og atter saa hun efter, at intet inangled af alle
disse smaa rare, mystiske ting, som skidde til
for at klæde et sligt lidet kryb af et
menneskebarn. .To, det var der nok alt; men endnu
mangled dog det vigtigste — aa den, som havde
havt gutten sin hos sig, for det var ikke morsomt
disse sidste dagene! Det kunde gaa an om
dagen, men huttetu, naar natten begyndte at
nærme sig! —
Men endelig kom den da denne lidelsernes
nat, som i store omrids viste hende, hvad en
mors liv er: forfærdelige lidelser, men ogsaa en
navnløs fryd. Thi det var sikkert, aldrig havde
hun forestillet sig lidelsen slig, men heller aldrig
glæden bagefter saa stor og ophøiet. Var det
virkelig sandt, at denne fine, deilige gutten var
hendes? Hun var ikke det mindste forbauset
over, at det var en gut; det havde hun hele
tiden været aldeles vis paa. Hun var ogsaa
aldeles vis paa, at han maatte ha Halfdans øine.
Jo, ganske rigtig, han havde det samme blaa-blaa
blik. Og Halfdans blik, det var jo af de ting,
som havde sænket sig dybt, dybt i hendes sjæl;
derfor kom det nu igjen i hendes barn. Det
var jo det, hun havde ønsket.
Astrid lukked øinene i svimlende glæde.
„Ja, det er rigtigt, sov bare!" kommanderte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
